søndag den 1. maj 2016

Hestekræfter i keramikken.

Jeg har været i fuld sving i værkstedet vinteren over. Meget af det jeg har lavet denne vinter har været eksperimenter med glasure, ler og design. Det har været sjovt, og MEGET svært. Jeg har også lavet mange ting til os selv og ting som jeg altid gerne har villet lave. En af de ting er denne flotte skulptur der nu står ude i vores have.


Jeg kalder den Hestekræfter, og jeg er meget glad for den. Jeg har lavet keramikken. Træet har min mand og jeg fundet på stranden, som vi er så heldige at bo i nærheden af, og det er min mand, der har fræset keramikken ind i træet og lavet fod til det hele.

Her under er et par billeder fra processen med Hestekræfter.

    

Og her kommer der farve på.



Da den var færdig med glasurbrændingen i min ovn, måtte den en tur ud i min mands værksted.



Og her står den færdig udenfor.


Nu bor den her på en flot plads i vores have.

    

Skulpturen er inspireret af en side jeg har lavet i min Artjournal, der ser sådan ud:


Det var alt for denne gang. Jeg vender snart tilbage med ideer til hjemmelavet pynt til scrapbooking.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar