I dag har jeg endnu en artjournalside, som er lavet på kun en (meget lang) aften. Normalt tager det gerne et par dage, at lave en side for mig. Mest på grund af tørretid og andre forstyrrelser, men denne side lykkedes det mig at lave denne side på nogle timer i går aftes. Jeg var lidt spændt på, hvad jeg så ville mene om den i dag, men jeg er stadig glad for den.
Jeg er især vild med baggrunden. Der går meget papir til, men det er helt klart det værd, syntes jeg. Det giver en flot effekt og struktur. Det skal prøves igen!
Her kommer lige et par billeder mere af min LOVE side.Det billede jeg har vist, er lidt mørkt, syntes jeg. I dag skinner solen fra en smuk blå, skyfri himmel, så min Artjournal blev smidt ud på græsset i haven i et forsøg på at få gode, lyse billeder med ordentlig farvegengivelse. Det er tit et problem.
Det var alt for denne gang. Nu vil jeg ud og nyde det gode vejr. Så må vi se hvor længe jeg kan holde ud at være ude i larmen. Naboen er ved at bryde terrassegulv op med en trykhammer!!!



Ingen kommentarer:
Send en kommentar