Puma har været ude og lege med Tjalfe i dag. Så nu er tiden der til at blogindlæg, for hun er gået i sofakoma. Der er ingen, der kan løbe hende træt som Tjalfe. En fantastisk brun labrador.
TAK Tjalfe :-)
Denne gang, vil jeg vise lidt mere af min artjournal. Jeg har fået lavet et par sider siden sidst. Meget af det er "bare" doodeling. Det har jeg én artjournal til. Og hvis det mere er mixed media jeg sidder og laver, bruger jeg en anden. Det er dog begge helt almindelige Moleskin notesbøger. Hvis jeg laver en masse mixed media og bruger vand, akrylmaling, gesso og så videre, så limer jeg to sider sammen, for at give lidt mere styrke, og for at de ikke krøller og ruller for meget.
Søhest.
Over og under havet.
Jeg har åbenbart haft hav-tema denne gang. Jeg havde sådan lyst til at tegne en søhest, og den inspirerede det første billede. Det nederste er mere bare for sjov. Og det var virkeligt skønt at lave.
Øvelse i svamp...
Jeg vidste ikke helt, hvad jeg ville med denne tegning. Jeg syntes ikke den var helt færdig.
Her har jeg tegnet den op med en sort pen.
Og her har jeg givet den lidt akvarelfarve og en smule neon tusch. Jeg har tegnet teksten op med Posca tusser.
Og endelig her til slut en side med mixed media. Igen hav-tema.
Her er den færdige side.
Søhestene i detalje. Jeg har givet finnerne lidt Glossy Accent for at få dem til at træde frem. Jeg har gjort det samme med teksten.
Og søstjernerne i detalje. Måske kan man se, at jeg har givet dem lidt Crackle-effekt.
Det var alt for denne gang. Jeg vender tilbage med mere snart. Måske et indlæg om Pocket Letter Pals, som er det helt nye indenfor scrapbooking-verdenen. Og som jeg også er sprunget på.